Hvad er en vane? Og hvordan kan du ændre den?

En vane er en automatisk handling, som du har gjort mange gange. 

Vaner er opbygget på den måde, at de altid starter med en trigger, altså noget der igangsætter en handling.

Derefter kommer handlingen/selve vanen

Til slut kommer der en belønning. Jo mere prompte en belønning vi får, jo større sandsynlighed er der for, at vi gør det igen.

Når vi skal ændre vores vaner, er det derfor vigtigt at kende vores egen adfærd. Altså hvad er det der sker lige inden(trigger) og hvad er det egentlig jeg får ud af det(belønningen)?

Når du ved det, er det meget nemmere at kunne skabe nye og mere hensigtsmæssige vaner.

Så næste skridt er at finde en ny handling, der skal have samme trigger og vil give dig samme belønning. Når du gør det, vil der være meget større sandsynlighed for, at du vil fortsætte med den nye handling, frem for den gamle. 

Eksempel;
Trigger; Du keder dig
Handling; Snacker
Belønning; Noget at lave

Trigger; Du keder dig
Ny handling; Gå en tur med en lydbog
Belønning; Noget at lave

Derfor handler det ikke “bare” om at “tage sig sammen,” men mere om at være nysgerrig på, hvorfor du gør som du gør!

Og så kan der selvfølgelig stadig være mange grunde til, at du stadig ikke får det gjort, men mere om det en anden dag 😉

Har du brug for hjælp? Du er altid velkommen til at skrive til mig og få en gratis online konsultation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *